Stortalentet fra Rungsted har huseret på samtlige danske ungdomslandshold hidtil i karrieren, og der går formentlig ikke mange år, før han er en fast bestanddel af A-landsholdet.
Stortalentet fra Rungsted har huseret på samtlige danske ungdomslandshold hidtil i karrieren, og der går formentlig ikke mange år, før han er en fast bestanddel af A-landsholdet.
Arkivfoto: Joachim Weichel
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jonas Røndbjerg skriver sig i historiebøgerne

Den 18-årige ishockeyspiller Jonas Røndbjerg er den første spiller med Rungsted-rødder, som bliver valgt til verdens bedste liga i Nordamerika

Info om NHL-draften

- En årligt tilbagevendende begivenhed, hvor klubberne systematisk vælger retten til de tilgængelige spillere i draften.

- Spillere er tilgængelige fra 18-års-alderen, indtil de bliver 22 år.

- Udover Jonas Røndbjerg blev danske Malthe Setkov valgt i årets draft, hvorfor der nu er blevet draftet 23 danskere til NHL, hvoraf 10 spillere har fået debut.

Enhver ishockeyspiller vokser op med drømmen om at blive professionel og få lov til at spille i NHL i Nordamerika, men indtil i lørdags var kun 21 danske spillere udvalgt af klubber fra verdens bedste liga. Det ændrede 18-årige Jonas Røndbjerg fra Hørsholm, der voksede op i Rungsted Ishockey Klub, på ved at blive den første spiller i historien med Rungsted-rødder til at blive draftet ind i ligaen.

Det var det nystiftede hold Las Vegas Knights, som sikrede sig rettighederne til den talentfulde spiller de kommende sæsoner, da de valgte ham i tredje runde som den 65. spiller i årets draft. Selvom valget ikke er ensbetydende med, at han kommer til at spille i ligaen, indikerer det, at Las Vegas-holdet tror på, at Jonas Røndbjerg med tiden kan blive NHL-spiller.

I første omgang forventes det dog, at stortalentet fortsætter sin udvikling i Sverige, hvor han tilbragte den seneste sæson hos Växjö Lakers, hvor han gjorde det så godt, at han fik debut på seniorholdet og senere underskrev en fuldtidskontrakt, der gør ham til et fuldgyldigt medlem af førsteholdet.

Publiceret: 30. Juni 2017 16:15
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!