Karen-Lise Mynster fortolker Karen Blixens fortælling ’Aben’ fra ’Syv fantastiske fortællinger’ på Rungstedlund. Pressefoto
Karen-Lise Mynster fortolker Karen Blixens fortælling ’Aben’ fra ’Syv fantastiske fortællinger’ på Rungstedlund. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Karen-Lise Mynster fortolker ’Aben’

Skuespillerinden læser femte del af Karen Blixens syv fantastiske fortællinger højt på Rungstedlund

Syv fortællinger, syv skuespillere, syv søndage.

Skuespiller og instruktør Joen Bille har udvalgt syv skuespillerne, som syv søndage i træk læser ’Syv fantastiske fortællinger’ op på Rungstedlund - Blixens egen have.

Denne gang, søndag 21.maj kl.10-14.30, er stafetten nået til skuespillerinden Karen-Lise Mynster, som vil fortolker fortællingen ’Aben’.

Mennesker skifter ham

Det er historien om den unge, skandaleramte soldat, som besøger sin tante, priorinden på Seven-Kloster. Som en feltherre blandt gådefulde magter sender hun ham på friergang til den stolte og stærke Athene. Kærligheden snubler dog over moralsk ensomhed, og priorinden må ty til stærkere midler.

Karen Blixen beskriver det overnaturlige i fortællingen ’Aben’. Karaktertræk forveksles, idet mennesker og dyr skifter ham. Er aben den gamle kvinde, eller er den gamle kvinde aben?

”I ’Aben’ kan jeg mærke Blixen selv i karaktererne, hun udfolder sig både i den unge, uskyldige kvinde, den unge løjtnant og den gamle, herskende priorinde,” fortæller skuespiller Karen-Lise Mynster i en pressemeddelelse.

Voldsomme erobringer

Priorinden inviterer Athene til middag for at lade nevøen tage hendes uskyld. Men efter en voldsom natlig kamp i rasende ekstase, må erobringen give efter for skæbnens omvendte komik. Priorinden og aben fra Zanzibar mødes, og alting skifter gådefuldt karakter.

Billetter á 200 kr. (125 kr. for Politiken Plus-medlemmer) købes via http://politiken.dk/plus/arrangementer/debatogforedrag/syv-fantastiske-fortallinger, hvor også det øvrige program kan ses. srj

Publiceret: 19. Maj 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere