Direktør for by- og ejendomsudvkling, Ole Stilling, afviser, at det var kommunens folk, der var ude på Hørsholm Lilleskoles matrikel.
Direktør for by- og ejendomsudvkling, Ole Stilling, afviser, at det var kommunens folk, der var ude på Hørsholm Lilleskoles matrikel.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kommunen afviser hærværk på træer: Vores folk har ikke malet på træerne

Det er bygherrens landinspektør, der står bag formodet hærværk mod lilleskolens træer

Hørsholm Kommune afviser, at det var kommunens ansatte, der mandag har været i området ved Hørsholm Lilleskole for at markere træer og træstubbe med maling.

“Vi har ikke haft vores folk derude,” fastslår direktør for by- og ejendomsudvikling, Ole Stilling, over for Ugebladet, som ved selvsyn har konstateret, at der er sat farveklatter på træer, der står på den del af 'Skoven', der står på Hørsholm Lilleskoles matrikel, og på nogle træstubbe på den del af området, der tilhører Hørsholm Kommune.

Landinspektør rykkede ud

Det viser sig, at det er en landinspektør, der er knyttet til bygherren, Hannebjerglund ApS, der har været ude at markere træer og træstubbe. Det har ifølge direktør Ole Stilling denne forklaring:

“Vi har fået oplyst, at bygherren i forbindelse med afklaringen af, om Hørsholm Lilleskole i løbet af de seneste 40 år har vundet hævd på 2800 kvadratmeter af 'Skoven' selv har bedt en landinspektør om en redegørelse for hans syn på hævdspørgsmålet. I stedet for at aflevere redegørelsen skriftligt, er landinspektøren - uden hverken vores eller bygherrens viden - selvstændigt rykket ud og har åbenbart markeret træerne. Det er, hvad vi har kunnet finde ud af,” oplyser direktøren til Ugebladet.

Ikke i orden

Ole Stilling er i øvrigt enig i den vurdering af fire træer, som skov- & landskabsingeniør Christian Ticheler Søborgs har foretaget for Hørsholm Lilleskole.

“Det er gode anbefalinger. Forskellen er alene, at vi mener, træerne skal fjernes,” siger Ole Stilling.

Borgmester Morten Slotved (K) finder det “dybt beklageligt”, at nogen har bevæget sig ind på skolens matrikel.

“Det er ikke i orden. Det er en fejl.” lyder det fra borgmesteren.

Ugebladet har forgæves forsøgt at få en forklaring fra direktør Niels Erik Preisler, Hannebjerglund ApS.

Publiceret: 06. December 2017 12:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt