Slettemosen.

Slettemosen.

Hørsholm Sølaug udstiller billedserie om Hørsholms søer

I februar afholder Hørsholm Sølaug en fotoudstilling om kommunens søer på Hørsholm Bibliotek.

Af
Af Caroline Friis

Fotoudstillingen på Hørsholm Bibliotek omfatter lidt over 30 fotos af søerne i Hørsholm og omegn samt plancher og tekstmateriale. Billederne er taget af et af Hørsholm Sølaugs medlemmer, amatørfotograf Kaj Zachrau.
Udstillingen, som har fået navnet "Hørsholms søer – smukke men sårbare," er et led i udarbejdelsen af et katalog eller en inventarliste over det store antal søer i Hørsholm byzoneområde.
Dette har til formål at samle en række vigtige oplysninger om hver enkelt sø, som areal, dybde, miljømæssig tilstand og eventuelt historisk information. Disse informationer kan også læses i teksterne til de udstillede fotos.
Formand for Hørsholm Sølaug, Hans Chr. Alsted, mødes med Peter Anthonsen (T) formand for Miljø- og Planlægningsudvalget i Hørsholm ved udstillingen den 26. februar.
Billedudstillingen er allerede i gang og slutter den 28. februar.

null

Publiceret 10 February 2010 13:00

SENESTE TV