Kokkedal Cafébibliotek.

Kokkedal Cafébibliotek.

Cafébiblioteket bliver til litterær café

Af
Af Claus Beyer

Biblioteket handler altid om litteratur, men den 27. november vil Kokkedal Cafébibliotek have endnu mere fokus på bøgerne end normalt, når den står på digtoplæsning og boganbefalinger i den litterære café.
For de besøgende på Kokkedal Cafébibliotek kan den 27. november blive en dag ud over det sædvanlige. Her vil en gruppe under Karlebo Kunstnerforening, som kalder sig Poeterne, være til stede fra klokken 14 og optræde med utraditionel og humoristisk fremførelse af digte og andre tekster.
I samme anledning vil bibliotekarer fra Nivå Bibliotek lægge vejen forbi cafébiblioteket og komme med deres bud på tidens bedste læseoplevelser.
Så hvis man står og mangler inspiration til efterårslæsningen eller bare vil have en anderledes litterær tirsdag eftermiddag, er der alt mulig grund til at kigge ind klokken 14, hvor arrangementet starter.
Dog er det en god ide, hvis man vil være sikker på at få en plads, på forhånd at hente en gratis billet, hvilket kan ske via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Det sker eller på et af de fire biblioteker i kommunen.
Arrangementet er beregnet til at vare cirka en time.

Publiceret 25 November 2012 09:00