Få indblik i de største uopklarede sager

Museumsleder ved Politimuseet, Frederik Strand, giver med udgangspunkt i sin nye bog 'Uopklaret' et indblik i nogle af danmarkshistoriens største uopklarede sager. Hvad gik galt? Hvorfor blev sagerne ikke opklaret? Og hvorfor er lige netop disse sager omgærdet af så mange myter og konspirationsteorier?
Frederik Strand vil i sit foredrag fortælle om alt fra drabet i Finderup Lade over dobbeltmordet på Peter Bangs Vej til de uopklarede kvindemord i 1990'erne, fortæller Hørsholm Bibliotek i en pressemeddelelse.
Foredraget sker torsdag 23. marts kl. 18.30-20.00. Billetter koster 35 kr. og kan købes via bibliotekets hjemmeside.
Foredraget er ét ud af tre 'true crime'-foredrag på Hørsholm Bibliotek her i foråret.
Det tredje og sidste foredrag foregår i april, hvor foredragsholderen går tæt på sprogforskeren som Sherlock Holmes.
gs

Publiceret 20 March 2017 11:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV