Musikskolen åbner dørene

Hørsholm Musikskole slår dørene op torsdag 27. april klokken 18.00 til 20.00 og afholder åbent hus. Arrangementet er for alle, som kunne tænke sig at prøve at tage et instrument i hånden, tale med musikskolens lærere, og gå på opdagelse i lokalerne i den smukke gamle rådhusbygning på Rungstedvej 1. Her er alle velkomne til at prøve at stryge på violinen, celloen og kontrabassen, blæse i fløjten, klarinetten og saxofonen, slå på tromme og sætte hænderne i harpen, klaveret, bas, guitar og flere andre instrumenter, eller synge i mikrofonen. At spille et instrument giver glæder for livet, både når man spiller selv og i det sociale samvær med andre, når man spiller sammen. Musikskolen tilbyder undervisning til alle i alderen 0 til 25 år. Musikskolens lærere vil svare på spørgsmål om undervisningen og instrumenterne. På kontoret på 2. sal kan du få svar på praktiske spørgsmål, få hjælp til tilmelding til næste sæson og få en kop kaffe/saftevand og en småkage. Åbent hus-arrangementet er gratis.

Publiceret 26 April 2017 06:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV