Kristina Krabbe Oksen er litteraturformidler på Hørsholm Biblioktek. Foto: Morten Timm

Kristina Krabbe Oksen er litteraturformidler på Hørsholm Biblioktek. Foto: Morten Timm

BOGANBEFALING:

Du skal huske at fodre din søhest

Af
Af Kristina Krabbe Oksen

litteraturformidler

Hørsholm Bibliotek

Ugebladet er gået i samarbejde med Hørsholm Bibliotek om at anbefale bøger til sommerferien og når der ellers er tid og ro til fordybelse.
Vi bringer anbefalingerne med jævne mellemrum - og i dag gælder det bogen
Du skal huske at fodre din søhest: - en håndbog til stressramte børn og deres forældre.

Nogle gange bliver jeg simpelthen nødt til at læse en bog, alene ud fra titlen. Det var lige præcis det der skete, da jeg så bogen ”Du skal huske at fodre din søhest: - en håndbog til stressramte børn og deres forældre”
Interessen blev ikke mindre, da jeg fik bladret bogen igennem og så de smukke og udtryksfulde illustrationer, og fik læst forordet:
”Forstil dig en hverdag hvor du møder på arbejde uden at vide, hvem du skal arbejde sammen med, hvad I skal lave, i hvor lang tid, og hvornår du har pause. Du kan ikke klokken og skal være på et storkontor med 28 andre, hvoraf mange sidder uroligt på stolen, roder i deres tasker, spiser, småsnakker og går omkring. Chefen har du aldrig mødt før – han er vikar. Dette kunne være et eksempel på en skoledag for et barn i første klasse”
Forordet ramte mig! Tænk sig, hvis det er sådan vores børn i perioder anskuer deres hverdag?

Mere ro og trivsel

Med disse indledende betragtninger, var det selvfølgelig ikke til diskussion, hvorvidt jeg skulle læse bogen.
”Du skal huske at fodre din søhest: - en håndbog til stressramte børn og deres forældre”, er en fin og brugbar håndbog, som i ord og billeder fortæller, hvad der sker i kroppen, i hjernen og i nervesystemet, når man udsættes for overbelastning og stress. Bogen indeholder helt konkrete bud på, hvordan forældre og andre voksne omkring barnet kan hjælpe barnet til at finde mere ro og få bedre trivsel.
Første halvdel af bogen er henvendt til barnet. Enten til selvlæsning eller højtlæsning.
I et meget børnevenligt sprog forklares det her, hvad der sker når kroppen udsættes for stress.

Dele af hjernen skrumper

Budskabet fra forfatterne i afsnittet her lyder: ”Søhesten – dansk ord for det latinske hippocampus, som er den del af krybdyrhjernen, der blandt andet er ansvarlig for hukommelse og læring, skrumper under stress. Derfor er det vigtigt at fodre og styrke den med søhestemad”. Søhestemad, som består af de gode hormoner, der kan få din søhest til at vokse.
Anden halvdel er en vejledning rettet specifikt til forældrene. Her bliver man præsenteret for helt simple, men brugbare hverdagsagtige tips til trivsel og velvære
Jeg anbefaler på det varmeste ” Du skal huske at fodre din søhest: - en håndbog til stressramte børn og deres forældre”, til både børn og voksne.

Publiceret 21 July 2017 06:00