Ta’ med på cykeltur til Femsølyng

Cykeltur Søndag kan man nyde udsigten fra Høje Sandbjerg, når Cyklistforbundet og Naturfredningsforeningen inviterer på en cykeltur, der også går forbi Femsølyng. Turen starter ved Kokkedal Station og går via Folehaveskoven til Høje Sandbjerg.
Fra toppen af bjerget kan man glæde sig over den smukke udsigt, inden turen går videre til Femsølyng med de mange små søer med ejendommelige navne som Kedelsø og Grydesø.
På tilbagevejen skal de nu – må man formode – lidt trætte cyklister prøve kræfter med en labyrint. Turen slutter i Kokkedal ved 15-tiden.
Den er gratis og uden tilmelding. Det foregår søndag den 13. august. Deltagerne mødes ved Kokkedal Station kl. 9.30.

null

Publiceret 10 August 2017 07:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV