Hørsholm-forfatter til årets Bogforum

10.-12. november slår Bellacenteret i København dørene op til årets Bogforum – tre messehaller plus et auditorium fyldt med forfattere, bøger og bogsnak. Midt i det hele kan de besøgende møde Gitte Winter Graugaard fra Hørsholm, som for tre år siden selv udgav bogen ’Børnemeditationerne i mit hjerte’. Den har siden fået så stor succes, at den sælger til over 20 lande, og nu følger forfatteren op med ’Hjerternes Dal - Meditationer til børn’, som hun præsenterer på NewPubs stand til Bogforum. Gitte Winter Graugaard har selv udgivet sine bøger, fordi hun blev træt af at bokse med de store forlag. “At udgive sine bøger kræver kapital, mod, passion, overblik og masser af Pippi-power at skrive, udgive og sælge bøgerne selv. Når bøgerne så endelig ligger klar, er en messe som Bogforum en sand festdag for en forfatter,” fortæller Gitte Winter Graugaard i en pressemeddelelse. Man kan møde Gitte Winter Graugaard i messehal E søndag 12.november.jesl

Publiceret 10 November 2017 06:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV