Så er der valgflæsk i Skovhus

Oplev det traditionsrige vælgermøde i Skovhus Forsamlingshus

Foreningen Skovhus Forsamlingshus holder forud for kommunalvalget traditionen tro vælgermøde i Skovhus Forsamlingshus på Stumpedyssevej 4 i Hørsholm.
Det finder sted torsdag 16. november klokken 19.30.
På vælgermødet vil følgende kandidater til kommunalvalget i Hørsholm stille op til en paneldebat:
Socialdemokratiet: Sven Erik Christiansen, Radikale Venstre: Henrik Klitgaard, Konservative, Morten Slotved, Nye Borgerlige, Peter Thestrup, Socialistisk Folkeparti, Louise Zabel, Liberal Alliance, Stine Darmer, Kristendemokraterne, Stig Grenov, Dansk Folkeparti, Glen Madsen, Venstre, Annette Wiencken samt Alternativet, Camilla Dolberg Schmidt.
Kandidaterne vil indledningsvis præsentere sig selv og deres mærkesager. Herefter kan tilhørerne i salen stille spørgsmål til politikerne, som givet også vil komme med både spørgsmål og kommentarer til deres kollegaer/konkurrenter.
Ordstyrer vil være Bo Lindhardt.
Der har de senere år været holdt vælgermøde i Skovhus Forsamlingshus forud for alle valg.jbe

Publiceret 11 November 2017 08:15

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV