Kom i julestemning på Nivaagaards Malerisamling, der torsdag 23. november åbner Jette Frölichs Julestue, og som kan ses frem til 22. december. Pressefoto

Kom i julestemning på Nivaagaards Malerisamling, der torsdag 23. november åbner Jette Frölichs Julestue, og som kan ses frem til 22. december. Pressefoto

Jul på Nivaagaards Malerisamling

Det er gråt, det er koldt, det er mørkt! På Nivaagaards Malerisamling er der derfor travlt med at få sat gang i juleaktiviteterne. Allerede torsdag 23. november lægger museet ud med åbning af Jette Frölichs Julestue. Et eventyrligt univers, der hurtigt får enhver til at glemme alt om vejrliget og lade sig forføre af Frölichs smukke design, hvor temaet i år er Vinter Drøm.
Malerisamlingen har året igennem besøg af dygtige amatørkor fra Nordsjælland som åbner museet med sang hver anden lørdag. I anledning af julen vil der fra lørdag 25. november og hver lørdag frem til jul lyde en blanding af klassiske toner og julesang fra museets søjlesale. For tredje år i træk Fredensborg Slotskirkes Pigekor synger julen ind ved en aftenskoncert onsdag 13. december kl. 19.30.
Traditionen tro sælger spejderne De Vilde Svaner juletræer de tre første weekender i december på Malerisamlingens parkeringsplads. Overskuddet fra salget går til Svanernes årlige sommerlejr samt materiel og telte.
gs

null

Publiceret 25 November 2017 07:30