Beskyttet af PET:

Mød kvinden bag “Dødevaskeren”

Sara Omar signerer sin omdiskuterede bog hos Bog & Idé søndag med følgeskab af sikkerhedsvagter

Af
Morten Timm

Morten Timm

Den dansk-kurdiske forfatter Sara Omar, der lige nu er i vælten med sin bog “Dødevaskeren”, kommer til Hørsholm på søndag 17. december, hvor hun i den lokale boghandel Bog & Idé vil signere sin meget omtalte bog.
Du kan møde den 31-årige forfatter i Bog & Idé fra klokken 13 til 14, men det bliver også i selskab med sikkerhedsvagter fra PET, da Sara Omar med bogen kan være i fare for angreb.
Hun er født og opvokset i Kurdistan, måtte flygte derfra i slutningen af 1990'erne på grund af krig. Hun har boet i Danmark siden 2001.
“Dødevaskeren” udspiller sig netop i Kurdistan i 1986 med krig og folkedrab. Det er fortællingen om den ekstremt udsatte pige Frmesk, og hendes mormor, der er dødevasker og tager sig af de piger og kvinder, der er dræbt i vanære og skam, og som ingen andre vil begrave.

Bogen “Dødevaskeren” har skabt stor debat.

Bogen “Dødevaskeren” har skabt stor debat.

Publiceret 15 December 2017 09:30

SENESTE TV