Julekoncert med Baobab Sisters

Den pladeaktuelle vokalgruppe Baobab Sisters gæster Krogerup Højskole 22. december til en aften fyldt med sange og historier fra det sydlige Afrika. Koncerten er åben for alle.
Vokalgruppen Baobab Sisters har netop sendt et nyt album på gaden, og nu kommer gruppen altså til Krogerup Højskole for at give en stemningsfuld julekoncert.
Gruppen ledes af Rikke Forchhammer, der er forstander på Krogerup. Det er 22. december, og koncerten er del af ugekurset Jul på Krogerup, men koncerten er også åben for gæster udefra.
Baobab Sisters specialiserer sig i at synge sydafrikanske sange på sprog som zulu, xhosa og sotho.
Gruppen rejser til Sydafrika en gang om året og har over årene opbygget et repertoire med et bredt udsnit af landets sangskat.
Publikum bliver præsenteret for alt fra politiske sange skrevet under apartheid over traditionel musik til moderne popnumre om den svære kærlighed.
jbe

Publiceret 20 December 2017 06:15

SENESTE TV