19 lokale kunstnere folder sig ud på vinterudstilling

Oplev Aktiv Kunsts store vinterudstilling i Fuglsanghus fra lørdag

Af
Morten Timm

Morten Timm

Aktiv Kunst indleder det nye år med en stor vinterudstilling, hvor værker af 19 af foreningens lokale kunstnere pryder vægge og montre på Fuglsanghus med blandt andet smykker, glas, keramik, grafik og malerier.
Udstillingen åbnede lørdag 6. januar med fernisering kl. 14, hvor der vil være et lille glas og musik fra Hørsholm Musikskole, og kan opleves frem til og med søndag 28. januar (kun fredage, lørdage og søndage).
Alle er velkomne.

Vikingesmykker

På Aktiv Kunsts indbydelsen vises vikingesmykker i sølv og blodsten, lavet af Annie Vabbersgaard. Hun har været medlem af Aktiv Kunst i mange år og er samtidig kasserer for foreningen.
“Jeg kan godt lide at blande forskellige materialer med sølvet, både kobber og bronze, eller som i de viste smykker med blodsten - det giver noget 'liv' i smykket,” udtaler Annie Vabbersgaard.
Hendes håndlavede vikingesmykker er lavet med inspiration fra datidens teknikker og materialer, blandet med nutidens materialer og hjælpemidler.
Ringene er håndlavede ud fra den rå tråd. De enkelte ringe er ikke slagloddede, men kun bukket sammen. Smykkerne laves ikke i serieproduktion, men som individuelle smykker med deres eget særpræg.

De 19 kunstere

Følgende udstiller på Aktiv Kunsts vinterudstilling:
Kirsten Gyde Bucher
Vivi Jacobsen
Kirsten Petersen-Dalum
Ágota Kiss
Ruth Schnor
Dorte Boe
Jette Fogelstrøm
Vibeke Gjerding
Heidi Stampe
Steffen Bue
Klaus Ritter
Patrick Byron
Mette-Marie Ravnkjær
Claus Steen Rasmussen
Hella Tvermoes
Marianne Høyland Poulsen
Annie Vabbersgaard
Lisa Haure
Lene Lemaitre

Publiceret 05 January 2018 14:00

SENESTE TV