Ljunggren jazz’er med to gæster

Ljunggren, Arnalds og Sverrisson optræder torsdag den 17. maj kl. 19.30. Multimusikeren Gustaf Ljunggrens tredje og sidste kuratering af eksklusive koncerter, som han har skabt ganske særligt til Nivaagaard Malerisamlings unikke søjlesal, præsenteres torsdag den 17. maj kl. 19.30 Det gør han sammen med to dygtige musikere; Ólöf Arnalds, en af Islands mest betydningsfulde sangerinder og sangskrivere i nyere tid, synger til denne eventyr-poetiske og eksperimenterende koncert skiftevis på islandsk og engelsk. Med sig har Ljunggren også Skúli Sverrisson, som er bassist og komponist og har høstet stor international anerkendelse og en Icelandic Music Award. Pris 150 kr. Halv pris for årskortholdere. Tilmelding på info@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17 eller via billetto.dk. Cafeen serverer aftenens ret før koncerten. Bordbestilling nødvendig på cafe@nivaagaard.dk eller tlf. 53 85 10 17.

Publiceret 16 May 2018 10:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV