Gribskovmalerne udstiller kunst på Fuglsanghus

14 kunstnere fra Gribskovmalerne udstiller i hele juni på Fuglsanghus

Udstilling 9. juni og frem til 8. juli udstiller Gribskovmalerne på Fuglsanghus i Hørsholm. Der er fernisering 9. juni klokken 14.

I alt 14 kunstnere udstiller i det gamle hus.

Gribskovmalerne er en kunstnergruppe fra 1952, som har virket nu i 66 år. Gruppen gennemgår i disse år en fornyelse med focus på nyere kunstformer og de trends, som går ind over kunsten i disse år.

“Med nye medlemmer og focus på fremtiden lever man længere – som også mennesker gør. Mange spændende kunstnere har været medlemmer hos os, og en del erfarne kunstnere er stadig med. Der kommer nye takter indenfor akvarel, akryl og oliemaleriet i disse år. Keramik og blandingsformer og collager vinder frem,” skriver Gribskovmalerne i en pressemeddelelse og fortsætter:

2Kunstnerne er også aktive til anden side i mindre grupper. Nogle bor i udlandet, andre er medlem af gallerier. Ved at formidle ny inspiration til hinanden, ”presser” vi også hinanden til nye tiltag i sund konkurrence. Man kan godt være midaldrende men dog meget ung i indstilling og sind,”

Gribskovmalerne er vært ved et traktement på ferniseringen 9. juni. Formand for ”Mikkelborg” Kunstforening, Bjørn Nielsen, åbner udstillingen.

Fuglsanghus åbner for Gribskovmalernes værker.

Fuglsanghus åbner for Gribskovmalernes værker.

Publiceret 07 June 2018 06:30

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV