Sommerkursus med Martin Schmidt

Filminstruktør og forfatter, Martin Schmidt, står bag det nye kursus ’Sommer på Krogerup’

Martin Schmidt er filminstruktør og forfatter, og når han ikke skriver eller laver film, underviser han Krogerups elever i filmproduktion. Martin står desuden bag det nye kursus ’Sommer på Krogerup’ fra 26.-30. juni. Kurset undersøger, hvad der sker i kulturens verden, og Martin glæder sig særligt til i fællesskab med kursister og foredragsholdere at diskutere og forsøge at indkredse inspirationens væsen. Martin Schmidt har instrueret adskillige biograffilm og tv-episoder, bl.a. ’Rejseholdet’, ’Ørnen’, ’Nikolaj og Julie’ og ’Livvagterne’. Som filminstruktør har han altid funderet over, hvor inspirationen til forskellige projekter kommer fra, og hvordan andre egentlig får inspiration i deres arbejde. Forfatteren Ib Michael åbner sommerkurset. Øvrige oplægsholdere er Nils Malmros, Line Knutzon, Poul Pilgaard, Mads Mygind, Stine Pilgaard, Klaus Rothstein, Asker Hedegaard Boye, Stefan Kjerkegaard. Det fulde program kan læses på Krogerups hjemmeside./gs

Publiceret 23 June 2018 05:00

SENESTE TV