Musikals Potpourri deltog i maj i Royal Run til ære for Kronprinsen.

Musikals Potpourri deltog i maj i Royal Run til ære for Kronprinsen.

Hørsholm viste flaget for Kronprinsen

Seniorer fra Musikalsk Potpourri del af folkekoret da Kronprinsen fyldte rund

50 sangglade seniorer fra Hørsholm gjorde flot reklame for det lokale projekt Musikalsk Potpourri, da de deltog i det store folkekor på Kongens Nytorv under Royal Run 21. maj i anledning af Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag.

Cirka 30.000 løbere passerede Kongens Nytorv, hvor de omkring 500 medlemmer af folkekoret – heriblandt Musikalsk Potpourri fra Hørsholm – gav koncert med blandt andet Beatles-sange og ikke mindst Volbeats 'For evigt', som seniorerne overraskede publikum i Trommen med ved den sidste opførelse af Musikalsk Potpourri.

Hyldest til Frederik

"At være en del af Musikalsk Potpourri og tilmed få denne kæmpe oplevelse havde jeg aldrig troet skulle overgå mig,” sagde en af de lokale deltagere, Annie Rytter, efter koncerten på Kongens Nytorv.

Folkekoret blev ledet af komponist og tekstforfatter Peter Spies, der også er korleder i Musikalsk Potpourri. Han havde komponeret en speciel hyldest til Kronprinsen, og denne indgik også i folkekorets repertoire ved koncerten. Royal Run blev tv-dækket, og både Peter Spies og et par af de lokale seniorer blev interviewet af TV2 Lorry i forbindelse med koncerten.

Musikalsk Popourri fyldte godt i landskabet under Kronprinsens fødselsdagsløb.

Musikalsk Popourri fyldte godt i landskabet under Kronprinsens fødselsdagsløb.

Nyt Potpourri på vej

Musikalsk Potpourri arrangeres af Hørsholm Frivilligcenter, Hørsholm Kommune og Kulturhus Trommen og afvikles i efteråret for tredje gang.

Det holdes introduktionsmøde med fællessang og information om det kommende Musikalsk Potpourri for alle interesserede lokale seniorer fredag 17. august kl. 10-12 i Trommen.

Publiceret 05 July 2018 08:00

SENESTE TV