I Kongevejs centeret ligger Living Academy. Her kan du komme i form, lige efter du har født. Pressefoto

I Kongevejs centeret ligger Living Academy. Her kan du komme i form, lige efter du har født. Pressefoto

Kom i form efter fødsel

Kurser hjælper dig med at komme i form efter fødslen

Fritid I Kongevejs centeret ligger Living Academy. Det blev startet af Bettinna Delfs, der drev stedet i mange år inden LOF overtog stedet i 2016.

”Det har været vigtigt for os at fortsætte det gode samarbejde med Bettinna, men på samme tid har det også været vigtigt at udvikle Living Academy og favne en lidt bredere målgruppe,” udtaler Amanda Bøge, der er fagkonsulent ved LOF.

Derfor prøver LOF som noget nyt at lave hold, der målretter sig kvinder, der gerne vil hurtigt i form efter fødslen.

”Vi har både efterfødselspilates og barnevognstræning. Især barnevognstræning ser jeg meget frem til. Det er det eneste tilbud for den form for træning i Hørsholm og omegn, og vi har oplevet, at det er blevet en stor tendens i København, og derfor vil vi selvfølgelig gerne tilbyde det til kvinder i Hørsholm,” siger Amanda Bøge fra LOF.

Barnevognstræning går i al sin enkelthed ud på, at man går en tur med sin barnevogn og så samtidig træner sin krop. Det betyder, at kvinderne vil få nogle øvelser, som de vil kunne bruge, når de går tur med barnevognen.

Holdene ved Living Academy starter op i uge 34, men det er allerede nu muligt at tilmelde sig via lofkurser.dk.

Publiceret 16 August 2018 05:00

SENESTE TV