Mikkelborg Udstilling åbner ny udstilling i Fuglsanghus. Pressefoto

Mikkelborg Udstilling åbner ny udstilling i Fuglsanghus. Pressefoto

Ni Liv folder sig ud i Fuglsanghus

Mikkelborg Kunstforening er aktuel med ny udstilling

Så er der ny kunst. Mikkelborg Kunstforening inviterer til udstilling med kunstnergruppen Ni Liv i Fuglsanghus, Gl. Hovedgade.

Kunstforeningen inviterer til fernisering på lørdag 15. september kl. 14.00, hvor udstillingen åbnes af borgmester Morten Slotved.

Gruppen 'Ni Liv', som er hjemmehørende i Allerød, har eksisteret siden 2001, hvor fire lokale kunstnere - tre billedkunstnere og en keramiker - fandt sammen. De kaldte gruppen GAK - Gruppen af Allerød Kunstnere. Deres første udstilling var på Kirkehavegaard i Allerød, som i de efterfølgende år har været gruppens ”hjemmebane”.

I de 17 år, gruppen har eksisteret, er der naturligvis både sket ændringer i antal, og i medlemssammensætningen. Elisabeth Bækmark er den eneste, som er tilbage fra den oprindelige gruppe. I 2005 var gruppen vokset til ni medlemmer, og så fandt man på navnet Ni Liv.

Med pileflet

Ni Liv består for tiden kun af seks medlemmer, og det er keramiker Anette Christiansen, billedkunstner Elisabeth Bækmark, billedkunstner Ingrid Korning, billedkunstner Jette Gundorf, keramiker Lasse Birk og billedkunstner Mette Holskov. I denne udstilling deltager også pilefletter Lise Gullak Larsen.

Udstillingen er åben alle fredage, lørdage og søndage klokken 12 til 17. Udstillingen varer til og med søndag 14. oktober.

Kapp

Publiceret 12 September 2018 06:00

SENESTE TV