Der er brug for flere frivillige i alle aldre. Pressefoto

Der er brug for flere frivillige i alle aldre. Pressefoto

Ønsker flere frivillige til frivilligt fællesskab

Frivillig Fredag er for alle. Børn, unge, nye borgere og andre opfordres til at være med

'Deltagelse af flere i frivillige fællesskaber' er overskriften på årets Frivillig Fredag fredag 28. september i Hørsholm, fordi man ønsker, at flere kommer med i byens mangfoldige tilbud af frivillige aktiviteter. Det gælder for eksempel børn/unge, nye borgere eller andre, der endnu ikke kommet med i et frivilligt fællesskab.

"Vi lægger derfor også op til, at børn/unge og frivillige grupper/foreninger tænker i nye initiativer ud fra ønsker og behov," udtaler centerleder Maria Lindahl Strøm, Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm i en pressemeddelelse.

"To kan vinde en præmie på hver kr. 5.000 til at sætte det i gang, og desuden kan alle idémagere få konsulentbistand fra Frivilligcentret til at realisere det. Et dommerpanel bestående af lokalpolitikerne Maj Allin Thorup, Glen Madsen og Jakob Nybo, konsulent Michael Holm Conner, formand for Frivilligcentret Helen Winkelmann og næstformand Anne-Grethe Nissen uddeler de to præmier til de, der vurderes bedst at kunne realiseres."

Fristen for at indsende bidrag var 24. september.

Workshop med unge

Ungekonsulent Mikael Holm Conner og Frivilligcentrets daglige leder Maria Lindahl Strøm lægger på dagen ud med en workshop i Ungdomsklubben kl. 15-16 om nye muligheder, som de unge dér ser.

Michael Holm Conner holder senere - kl. 17 - et oplæg til debat om at få flere med i frivillige fællesskaber.

Kl. 16.30 åbner borgmester Morten Slotved en ny fotoudstilling med Hørsholm Fotoklubs portrætter af en bred vifte af byens frivillige. Bortset fra workshoppen i Ungdomsklubben på Vallerød skole foregår det hele i Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm, Rungstedvej 1C, 1. th., i Hørsholm og den tilstødende gamle byrådssal indtil kl. 18.45. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Program for dagen

Kl. 16.30 Borgmester Morten Slotved åbner en ny udstilling med Hørsholm Fotoklubs frivilligportrætter i Frivilligcentret, og Afternoon Tea serveres

Kl. 17 Konsulent Mikael Holm Conner holder oplæg til debat om at få flere med i frivillige fællesskaber (i KB-salen, hvor programmet fortsætter)

Kl. 18-18.20 Fremlæggelse af projektideer

Kl. 18.30 Præmieuddeling (Til de to mest realiserbare projektideer, et med udgangspunkt i unge og et i en frivillig gruppe/forening, der hver får 5.000 kr. til at sætte deres aktivitet i gang og hjælp fra Frivilligcentret, hvis de ønsker det.)

Publiceret 23 September 2018 08:00