Bliv klogere på teksterne i Det Gamle Testamente.

Bliv klogere på teksterne i Det Gamle Testamente.

Foredrag:

Helt ny viden om Det Gamle Testamente

Nye teorier sætter fokus på teksternes tilblivelse og synet på Gud

Er du interesseret i den nyeste forskning i forhold til Det Gamle Testamente, så er der et foredrag i Hørsholm Sognegård onsdag 24. oktober kl. 19.

Her kommer Søren Holst, der er lektor ved Institut for Bibelsk Eksegese på Københavns Universitet, og fortæller.

Foredraget er åbent for alle interesserede, men indgår også som en del af en studiekreds, der startede i september, hvor deltagerne læser Det Nye Testamente tematisk og kronologisk. Studiekredsen mødes 6 gange i løbet af efteråret og fortsætter i foråret. Man kan se datoerne på www.horsholmkirke.dk. Send evt. en mail til præst Per Melhof pem@km.dk.

Københavnerskolen

Foredragsholderen, Søren Holst, kommer fra Institut for Bibelsk Eksegese på Københavns Universitet, den såkaldte Københavnerskole, og det er ikke mindst her de nye tanker og teorier er udfoldet og har vundet bred anerkendelse.

"Hvor tidligere tider søgte efter de historiske realiteter bag de gammeltestamentlige tekster, vil man i dag i højere grad fokusere på tiden omkring det babylonske eksil (fra 587 f.Kr.) og fremefter. Interessen samler sig primært om begivenhederne fra denne og den følgende tid. De begivenheder, der ligger forud for denne periode, er afgørende og vigtige, men man går til dem med en meget beskeden tillid til teksterne som kilder til historiske begivenheder," skriver Hørsholm Kirke i en pressemeddelelse.

De fremhæver også, at teksterne reelt er meget mere spændende at gå til som teologiske og litterære tekster. Der er gratis entré-

-vik

Publiceret 21 October 2018 05:00

SENESTE TV