Leo Dorfner udstiller i My Beautiful Gallery i Rungsted. Pressefoto

Leo Dorfner udstiller i My Beautiful Gallery i Rungsted. Pressefoto

Fransk med fransk på i Rungsted

Fransk november i galleriet i den gamle ventesalen

Det bliver fransk med fransk på i november i My Beautiful Gallery i Rungsted. Galleriet i ventesalen slår nemlig dørene op for en måned med fransk tema med de franske Paris-kunstnere Léo Dorfner og Annabel Briens, der præsenterer fransk samtidskunst.

Fra lørdag 10. november kl. 14, hvor der er fernisering, og resten af november vil der være en del begivenheder med fransk tema i My Beautiful Gallery. Lige fra Fransk Østers Festival, franske el-biler, Beaujolais Nouveau ræset, franske kagedelikatesser, franske oste, fransk musik og meget andet, fortæller gallerist Benedicte Toft Andersen.

Léo Dorfner er uddannet på det franske kunstakademi École Nationale Supérieure des Beaux-arts de Paris og er en kommende stjerne i den franske kunstverden. Han har en sofistikeret rock'n roll attitude, der kommenterer på og sætter spørgsmålstegn ved nutidens pop-kultur, vores traditioner og livsførelse. Léo Dorfner er der selv, når udstillingens åbning lørdag.

Annabel Briens, som udstiller samtidig med Léo i november, arbejder primært med oliemaling på papir. Lette og enkle strøg bliver til elegante og gribende portrætter. Som udgangspunkt bruger hun franske Nouvelle Vague ikoner eller nutidige franske og engelske stjerner inden for musik, kunst eller film som f.eks. Catherine Deneuve, Jacques Dutronc, Marianne Faithfull eller Damon Albarn.

Til åbningen kan malerierne nydes sammen med østers og andet til tonerne af fransk inspireret musik a la Serge Gainsbourg, Catherine, Tellier og lignende .

Publiceret 06 November 2018 06:00

SENESTE TV