Oslo Strygekvartet gæster Hørsholm Kirke.

Oslo Strygekvartet gæster Hørsholm Kirke.

Norsk strygekvartet til Hørsholm

Hørsholm Musikforening får besøg af Oslo Strygekvartet

Oslo Strygekvartet har gæstet Hørsholm Musikforening flere gange, sidst i Musikforeningens 50-års jubilæumssæson i 2015, og nu gør de det igen.

Oslo Strygekvartets renommé som en af de mest alsidige strygekvartetter har siden ensemblets oprindelse i 1991 været forenet med høj kunstnerisk standard og integritet. Ensemblets koncerter og CD-udgivelser har gennemgående fået overstrømmende modtagelse af publikum og kritikere.

Vidt forskellige værker

Ved koncerten i Hørsholm Kirke onsdag 21. november kl. 19.30 kan man glæde sig over et genhør med kvartetten, der denne gang kommer med vidt forskellige værker af komponisterne Mozart, Ligeti og Smetana.

Kvartetten har spillet regelmæssigt på vigtige arenaer som Wigmore Hall, Carnegie Hall, Dortmund Streichquartett-Festival, Risør Kammermusikkfest, Orlando-festivalen og mange flere.

Oslo Strygekvartet består af Geir Inge Lotsberg og Liv Hilde Klokk, violiner, Magnus Boye Hansen, bratsch og Øystein Sonstad, cello.

Gæstebilletter kan købes i kirken fra kl. 19.

CV

Publiceret 17 November 2018 08:00

SENESTE TV