Der er blevet øvet flittigt i den gamle rådhussal i løbet af efteråret, før de musikalske seniorer går på scenen i Trommen 28. og 29. november. Pressefoto

Der er blevet øvet flittigt i den gamle rådhussal i løbet af efteråret, før de musikalske seniorer går på scenen i Trommen 28. og 29. november. Pressefoto

Showtime i Trommen for de musikalske seniorer

Musikalsk Potpourri optræder 28. og 29. november

Det musikalske seniorprojekt Musikalsk Potpourri bliver i år gennemført for tredje gang, og denne gang munder anstrengelserne ud i to koncerter i Trommen, 28. november kl. 17 og 29. november kl. 20.

Lige som i de to tidligere udgaver af Musikalsk Potpourri bliver instruktion, opsætning, orkester, koordinering og formidling varetaget af professionelle.

Siden august er der blevet øvet hver fredag kl. 10-12 i Den Gamle Byrådssal under ledelse af projektets korleder Peter Spies.

Nye venskaber

Musikalsk Potpourri er finansieret af Hørsholm Kommune og har som mål at skabe nye venskaber og oplevelser for lokale ældre, samtidig med at deltagerne i fællesskab stabler en musikalsk forestilling ud over det sædvanlige på benene.

Projektet afvikles af Frivilligcenter Hørsholm i samarbejde med Trommen og Hørsholm Kommune.

Billetter á 50 kroner på trommen.billetten.dk eller i Trommens foyerbar.

jesl

Publiceret 25 November 2018 07:26