Det store juletræ på Ridebanen bliver tændt på søndag 2. december. Arkivfoto: Morten Timm

Det store juletræ på Ridebanen bliver tændt på søndag 2. december. Arkivfoto: Morten Timm

Jul i Hørsholm:

Nu skal træet tændes

Julen kommer til Hørsholm på søndag 2. december, når byens juletræ får tændt lyset

På søndag 2. december bliver det store juletræ på Ridebanen tændt, og julemanden kommer forbi med slikposer og en sang-

Traditionen tro bliver kommunens store juletræ på Ridebanen tændt 1. søndag i advent, det vil sige søndag 2. december.

Dagens programmet indledes kl. 15.45, når Rungsted Gospelkor under ledelse af Susanne Wiik Kalvåg gentager sidste års succes og synger julesange fra den opstillede scene.

Det lokale gospelkor synger en halv times tid.

Borgmester tænder træet

Bagefter holder borgmester Morten Slotved sin årlige juletale, hvorefter han atter bliver hejst til vejrs i stigevognen fra Nordsjællands Brandvæsens for at tænde det store juletræ. Det sker omkring kl. 16.30.

Julemanden har lovet at komme forbi Ridebanen og dele slikposer ud og synge en sang. Arkivfoto: Morten Timm

Julemanden har lovet at komme forbi Ridebanen og dele slikposer ud og synge en sang. Arkivfoto: Morten Timm

Julemanden kommer

Men ingen juletræstænding uden besøg af julemanden, og han kan nok kaldes til Ridebanen omkring kl. 16.45, hvis de forventlige mange børn råber højt nok.

Udover at uddele slikposer til alle børnene, har julemanden også lovet at synge en sang.

Ved hele arrangementet på Ridebanen vil spejderne stå for salg af gløgg og æbleskiver.

Publiceret 27 November 2018 14:00

SENESTE TV