15-årige Jacob Spang Olsen fra Hørsholm og 11-årige Emme Grant-Rosendahl fra Humlebæk spiller begge med i Eventyrteatrets store musical

15-årige Jacob Spang Olsen fra Hørsholm og 11-årige Emme Grant-Rosendahl fra Humlebæk spiller begge med i Eventyrteatrets store musical "Julekortet", henholdsvis som nissepostdirektørens søn, Julius, og sorteringspigen frk. Hjerte. Pressefoto: Ole Mortensen

Jacob og Emme på scenen i ny julemusical

De to lokale børn medvirker i Eventyrteatrets store julesatsning i Glassalen i Tivoli

Af
Morten Timm

15-årige Jacob Spang Olsen fra Hørsholm og 11-årige Emme Grant-Rosendahl fra Humlebæk er med i den gruppe af talentfulde børn og unge, som netop nu er klar til at fyre den af i Eventyrteatrets traditionsrige, men nye julemucial, i Glassalen i Tivoli.

"Julekortet" hedder forestillingen, hvor Jacob Spang Olsen spiller nissepostdirektørens søn, Julius, mens fire år ynge Emme er sorteringspigen frk. Hjerte.

Sjovt og rørende

Musicalen 'Julekortet' er ifølge Eventyrteatrets pressemeddelelse et sjovt og rørende eventyr om det evigt skrantende nissepostvæsen, som denne gang må have hjælp af både avancerede computersystemer og kunstig intelligens. Og så kan det jo ikke gå galt – eller kan det?

Stykket, der opleves frem til og med 16. december i Glassalen, er egnet for alle juleglade eventyrelskere mellem 5 og 100 år, og billetten giver også adgang til 'Jul i Tivoli' på spilledagen.

Eventyrteatret er netop for femte år i træk blevet kåret som ”Bedste børneteater” af Børn i byen.

Publiceret 29 November 2018 07:00

SENESTE TV