Hirscholm Slot set fra sydøst.Gouache af Thomas Briand de Crevecoeur 1745. Illustration fra bogen.

Hirscholm Slot set fra sydøst.Gouache af Thomas Briand de Crevecoeur 1745. Illustration fra bogen.

Alle tiders Nordsjælland med Hørsholm-historier

Museum Nordsjællands årbog 2018 er på gaden

Det er fjerde gang, at Museum Nordsjælland udgiver sin årbog, og som sædvanlig tager museets medarbejdere ifølge en pressemeddelelse læseren med rundt i de nordsjællandske egne, hvor der gemmer sig spændende historier eller er gjort nye arkæologiske fund.

Geografisk bevæger årbogens artikler sig over det meste af Nordsjælland - fra nordkysten ved Gilleleje og Tisvilde til Jægersborg Hegn i syd. Også tidsmæssigt er spændvidden stor - fra bondestenalderen for 5.000 år siden frem til tiden lige efter besættelsen.

Titelbladet på en lille bog, der blev fundet i det såkaldte SA-hus i Rungsted, hvor DNSAP’s ledelse havde kontor. Illustration fra bogen.

Titelbladet på en lille bog, der blev fundet i det såkaldte SA-hus i Rungsted, hvor DNSAP’s ledelse havde kontor. Illustration fra bogen.

I årbogen kan man for eksempel læse om nye arkæologiske fund. Ved Blistrup er der undersøgt dele af en sjælden boplads fra bronzealderen, og ved Laugø er der udgravet teglovne, hvor bønderne brændte teglsten, da de skulle opføre nye gårde efter udskiftningen i slutningen af 1800-tallet. Der er også artikler om et par gamle udgravninger.

I 1863 gjorde den arkæologiinteresserede Frederik 7. sit bedste fund: En stor solskive af guld, mage til den, vi kender fra Solvognen. Man kan også følge den spændende historie om opdagelsen og udgravningen af Æbelholt Klosterruin, som skyldtes en ihærdig læge fra Hillerød.

Hirschholm Slot

Det forsvundne Hirschholm Slot og slotsbyen er scenen for to af årbogens fortællinger. Artiklen 'Den afmægtige på Hirschholm Slot' tager de håndgribelige resultater af Christian 7.'s sygelige raseri under lup, nemlig de store mængder af smadrede møbler, porcelæn og statuer. Slotsbyen Hirschholm er også scenen for årbogens indledende artikel.

Den omhandler dagbogen, som slotsforvalterens datter, Juliane, førte under sin opvækst og ungdom i byen fra 1792 til 1815.

Portræt af Juliane Sophie Hintzpeter fra 1790. Juliane var da 14 år. Farvelagt foto efter tegning af Paul Ipsen. Illustration fra bogen.

Portræt af Juliane Sophie Hintzpeter fra 1790. Juliane var da 14 år. Farvelagt foto efter tegning af Paul Ipsen. Illustration fra bogen.

Årbogen tager også en tur til Frederiksborg Slot, hvor man kan læse om lystslottet Det Kinesiske Hus, som i 1800-tallet stod på den øverste terrasse i slotshaven.

Særligt indvendigt havde bygningen kinesisk inspirerede bygningstræk, ligesom det rummede 'kineserier' som for eksempel et utal af teborde.

Nazisterne i Hørsholm

To artikler beskæftiger sig med Nordsjællands skolehistorie. 'Folkeskolen på vej i Fredensborg i 1920'erne' fortæller om den lokale betydning for skolevæsenets udvikling, og man kan også følge med dengang, 'Da Græsted fik en ny skole'.

Biler med modstandsfolk og anholdte nazister på vej gennem folkemængden ved Hørsholm Skole i maj 1945. Illustration fra bogen.

Biler med modstandsfolk og anholdte nazister på vej gennem folkemængden ved Hørsholm Skole i maj 1945. Illustration fra bogen.

Besættelsestiden 1940-45 var en bevæget tid, hvor modsætningerne blev skærpet. Efter befrielsen blev Hørsholm og især Usserød Sygehus beskyldt for at være lidt af en nazirede, men var det rigtigt? Det får man svaret på i artiklen ”Nazisterne i Hørsholm”.

Årbogen kan købes ved henvendelse til Museum Nordsjælland.

jbe

Publiceret 20 December 2018 17:00

SENESTE TV