Benny Pedersen er bibliotekar på Hørsholm Bibliotek. Arkivfoto

Benny Pedersen er bibliotekar på Hørsholm Bibliotek. Arkivfoto

BOGANBEFALING:

Nazisterne i politiet

Bog om Svend Staal-gruppen løfter sløret for mørkt kapital under besættelsen

Af
Benny Rolf Pedersen

bilbiotekar

Jeg læste for nylig i vores lokalavis, at der var blevet sat en mindeplade op i Vordingborggade ud for nr. 19 på Østerbro for modstandsmanden Christian Michael Rottbøll, der under en anholdelsesaktion 26. september 1942 blev skudt under meget besynderlige omstændigheder af to danske kriminalbetjente.

Drabet er aldrig blevet efterforsket og har givet anledning til konspirationsteorier. Skød politiet i selvforsvar? Og hvis de gjorde, hvorfor var det så nødvendigt at afgive 16 skud i kroppen på modstandsmanden? I 1942 er det særdeles kriminelt at gøre aktiv modstand mod den tyske besættelsesmagt og de to betjente har vel bare adlydt ordre? Eller var betjentene særligt ivrige, fordi de befandt sig i en gråzone med nazisympatier? I politiet?

Kilder forsvandt

Det var nyt for mig og heldigvis udkom der i 2017 et gennemresearchet værk om den del af historien.

Forfatterne er hhv. historiker og journalist og kriminalassistent.

De har valgt på grundlag af retskilder og afhøringsrapporter at tegne et meget detaljeret billede af Staal-gruppens medlemmer, deres motiver og handlinger og arbejdsmetoder. Det har været en kompliceret proces, idet mange primærkilder fra Gestapo forsvandt i forbindelse med de allieredes bombardement af Shell-huset i København, Universitetet i Aarhus og Husmandsskolen i Odense. Endvidere lykkedes det tyskerne og HIPO at destruere alt arkivmateriale i et kæmpebål midt i Københavns Politigård i starten af maj 1945.

Uddrag af bogen forside. Bogen beskriver et mørkt kapitel i besættelsestiden.

Uddrag af bogen forside. Bogen beskriver et mørkt kapitel i besættelsestiden.

Alligevel lykkes det på fornem vis at personificere disse mennesker og trænge bag om deres gerninger og fastlægge motiverne til disse. Fælles for gruppen, der talte omkring 35 personer, er først og fremmest et glødende had til kommunismen.

De har også den fordel på deres side, at den danske samarbejdspolitik med tyskerne holder mere eller mindre helt op til bruddet i august 1943. Og at det i starten fra regeringens side blev slået fast med syvtommersøm, at enhver modstand mod og forsøg på sabotage af denne politik ville blive mødt med hård hånd fra myndighedernes side.

Politisk opbakning

Således opmuntret fra politisk hold har det jo ikke været svært at legitimere sit ståsted og sine handlinger for de overbeviste DNSAP politibetjente. De var imidlertid uglesete blandt resten af deres kolleger, der kun nødtvunget deltog i udførelsen af det politiarbejde, der skulle tilfredsstille værnemagten.

Det har været fremme i den illegale presse, at de angiveligt skulle have deltaget i ”stikker- og terrorhandlinger”. Forestillingerne om hvad Svend Staal-gruppen var skyldig i var dog overdrevet ifølge forfatternes undersøgelser. De arbejdede i det skjulte og bag linjerne og undlod så vidt muligt ”publikumskontakt”.

Snarere foregik meget af arbejdet for den tyske efterretningstjeneste Abwehr, men de udgjorde selvfølgelig også af den grund med deres kunnen som politifolk en latent fare for de danske frihedskæmpere.

Et blodigt døgn

At linjerne hen mod besættelsestidens ophør er trukket hårdt op illustrerer bogens første kapitel med al tydelighed. Den 23. februar 1945 finder en forbipasserende liget af Henning Walthing i Hareskoven, likvideret med 11 skud. Walthing var med i inderkredsen, men ikke selv politimand.

Senere samme dag finder Frederiksberg Brandvæsen ligene af to personer i en lejlighed. Det viser sig at være Henning Walthings mor og ”Svend Staal”, selveste chefen for gruppen med det borgerlige navn Poul Otto Ditlev Nielsen. ”Lille Jørgen” og fire andre håndlangere fra det tyske politi dræber herefter tre lidt tilfældige mennesker i Himmelev ved Roskilde som hævn, samtidig med at modstandsfolk tidligere på dagen har åbnet ild mod en Værnemagt-patrulje på Vesterbrogade.

Otte soldater dræbes, hvorefter Gestapo som hævn sender en dødspatrulje ud efter otte mistænkte modstandsfolk, hvor de syv bliver henrettet. 21 dræbte i løbet af 15 timer var et af højdepunkterne i den voldsspiral, der udviklede sig i besættelsestidens sidste måneder. Bogen er rigt illustreret med fotos fra Politimuseet.

Jeg blev en god portion klogere efter at have læst denne fantastiske dokumentar, der er rent guf for historisk interesserede.

FAKTA

Svend Staal-gruppen - Nazibetjentene der infiltrerede dansk politi

Niels-Birger Danielsen og Erland Leth Pedersen

Nyt DPIF, 2017, 379 sider.

Publiceret 26 January 2019 10:53