På Hørsholm Bibliotek er der hjælp at hente for nybagte forældre.

På Hørsholm Bibliotek er der hjælp at hente for nybagte forældre.

Førstehjælp til nybagte forældre

Hørsholm Bibliotek byder lørdag 2. februar kl. 10-12 på arrangementet 'Børn & Omsorg' - et foredrag og førstehjælp til nybagte forældre.

Når et lille barn 'flytter ind', stiller det pludselig mange krav til boligen. Få svar på, om boligen er børnesikker, og hvordan man sikrer de farlige ting og steder.

Desuden er der gode råd, hvis barnet kommer til skade.

Her vil John fra 'Simpel førstehjælp' blandt andet gennemgå blokering af luftveje og fjernelse af fremmedlegeme, forbrændinger, skoldninger og piller, samt svampe, blomster, bær og andre giftige ting i hjemmet og haven.

Man er velkommen til at tage sin baby med.

Billet til 25 kr. kan købes på bibliotekets hjemmeside.

jesl

Publiceret 27 January 2019 07:00