”Seje mor – en fortælling om livet med 3 børn med særlige behov” udkommer 1. februar.

”Seje mor – en fortælling om livet med 3 børn med særlige behov” udkommer 1. februar.

Ny bog om at være en sej mor til tre handicappede børn

Lokale Monica Lylloff har udgivet en bog om at være mor til tre børn med særlige behov

En ny bog med titlen ”Seje mor – en fortælling om livet med 3 børn med særlige behov” udkommer 1. februar. Det Monica Lylloff fra Kokkedal, der står bag bogen.

"En anderledes bog om, hvad det vil sige at være en familie med tre handicappede børn. Anderledes fordi den ikke koncentrerer sig om et bestemt handicap, og hvad der er svært ved det handicap, og anderledes fordi budskabet med bogen er, at uanset, hvad livet byder på, så handler det om at få det bedste ud af livet," skriver Monica Lylloff i en pressemeddelelse.

Bogen beskriver udredningen for diagnoserne (ADHD, autisme, spasticitet med mere), valg af institution og skole og kommer med råd til, hvordan forældre kan få den nødvendige hjælp. Derudover har bogen også nogle gode råd til ”systemet”. Det er på tide, at hele familien/forældrene/de pårørende tages med i regnestykket, når der skal bevilges hjælp, skriver Monica Lylloff.

Bogen er først og fremmest skrevet til forældre i lignende situationer, men også andre der har kontakt med familier med handicappede børn, herunder pædagoger, lærere, læger, sagsbehandlere, venner og familie.

Publiceret 29 January 2019 06:30