Sanne skulle have besøgt Trommen i december, men måtte rykke sin akustiske turné og besøger nu Hørsholm lørdag 2. marts

Sanne skulle have besøgt Trommen i december, men måtte rykke sin akustiske turné og besøger nu Hørsholm lørdag 2. marts Pressefoto

Nøgent og minimalistisk:

Akustisk rockmama tilbage i Trommen

Sanne Salomonsen med band runder 2. marts Trommen

Danmarks rockmama Sanne Salomonsen skulle have besøgt Hørsholm og Trommen i december, men måtte flytte koncerten på grund af hendes tv-optræden i X-Factor og LIVE.

Men nu er hun klar til at give akustisk koncert med sit band i Kulturhus Trommen. Det er sker lørdag 2. marts kl. 20, oplyser Trommen i en pressemeddelelse.

Sanne Salamonsen besøgte senest Trommen med en udsolgt koncert i april 2016, og har siden haft travlt.

I 2017 udgav hun albummet ’Baby Blue’ og spillede for tusindvis af mennesker på SmukFest.

Rockmama har besøgt Trommen mange gange, og sidste gang var i 2016 i en udsolgt sal.

Rockmama har besøgt Trommen mange gange, og sidste gang var i 2016 i en udsolgt sal. Pressefoto

Før Anne, Sanne og Lis-turné

Inden hun drager ud på turné med sin gamle veninder Anne Linnet og Lis Sørensen har hun fået indpasset en akustisk koncertrække med pluk fra hendes store bagkatalog af hits og ballader.

"De leveres nøgent og minimalistisk med luft og plads til Sanne Salomonsens store stemme," fremgår det af Trommens pressemeddelelse.

Billetter á 345 kr. inkl. gebyr kan købes på trommen.billetten.dk eller i Trommens foyerbar, som åbner dagligt en halv time før første film.

Publiceret 16 February 2019 09:00