"Små blå sko" hedder børneteaterforestilling, som kan opleves fredag på Hørsholm Bibliotek. Pressefoto

Fortryllende børneteater med dukker, musik og magi

Hørsholm Bibliotek viser forestillingen "Små blå sko"

Med dukker og musik forenes teatermagi og børnefantasi, når der fredag 22. februar kl. 15.30 er børneteater for de halvandet til fire-årige på Hørsholm Bibliotek.

En lille entré danner kulisse for forestillingen 'Små blå sko'. Fra entreens billeder, skuffer og skabe trylles fortællingen frem - om damen, der går tur med folk.

Damen er begejstret og fuld af forventninger, når en ny gåturs-kammerat skal komme. I dag venter hun Alfred, så de små blå sko findes frem.

I ventetiden fantaserer damen om udflugtsmål for dagen. Så lyder klokken ved entrédøren. Forestillingen bliver spillet af Teatret Riddersalen. Billetter til 40 kroner kan købes på Hørsholm Biblioteks hjemmeside.

Publiceret 19 February 2019 06:00