Hjerneforsker og lektor fra Institut for Folkesundhedsvidenskab Ellen Garde holder foredrag på Hørsholm Bibliotek 20. marts. Pressefoto

Hjerneforsker og lektor fra Institut for Folkesundhedsvidenskab Ellen Garde holder foredrag på Hørsholm Bibliotek 20. marts. Pressefoto

Foredrag med Ellen Garden:

Sådan holder du hjernen frisk

Hvor påvirkelig er en hjerne egentlig? Det og mange andre spørgsmål om vores øverste etage, giver hjerneforskeren svar på

Hvordan sætter livet sig spor i hjernen? Hvad sker der med hjernen, når en demenssygdom rammer? Hvor påvirkelig er en hjerne, og hvor meget kan den egentlig tilpasse sig på trods af en demenssygdom? Hvordan får du mest ud af din hjerne, uanset alder og eventuel demenssygdom?

Spørgsmål som disse giver Ellen Garde svar på i foredraget ’Hold Hjernen Frisk – også med demens’ 20. marts kl. 18-19.30 på Hørsholm Bibliotek.

Under foredraget får tilhørerne den nyeste viden om, hvordan man selv kan styrke hjernens netværk, og hvad der sker med hjernen, når en demenssygdom rammer.

Det er aldrig for sent

Ellen Garde er læge, hjerneforsker og lektor fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og har med sin forskning blandt andet vist, at det aldrig er for sent at gå i gang med at styrke hjernen.

Der er begrænset antal pladser. Gratisbilletter hentes på bibliotekets hjemmeside.

jesl

Publiceret 13 March 2019 07:15