Foto af Erik Reinwalds maleri. Maleren har i 1950 stået på en af de grunde i Gøgevangskvarteret, der på det tidspunkt blev bebygget med parcelhuse. Maleriet er i Museum Nordsjællands eje.

Foto af Erik Reinwalds maleri. Maleren har i 1950 stået på en af de grunde i Gøgevangskvarteret, der på det tidspunkt blev bebygget med parcelhuse. Maleriet er i Museum Nordsjællands eje.

Den største kærlighed til ejendommen

Foredrag om politik og bolig i Hørsholm fra 1920 til 1960

Af
Hans Jørgen Winther Jensen

museumsinspektør og arkivleder

Hvordan stod det til politisk og med boligudviklingen for 100 år siden i Hørsholm og i en 40 årig periode frem til 1960'erne velstandsstigning.

Det afdækkes og fortælles ved et foredrag af Hans Jørgen Winther Jensen, ph.d. museumsinspektør og arkivleder ved Museum Nordsjælland Hørsholm Lokalarkiv, som kan opleves gratis onsdag 3. april kl. 17-18 på Hørsholm Bibliotek.

Her kan du læse den lokalhistoriske udvikling, skrevet af Hans Jørgen Winther Jensen:

I 1920 var hele Danmark inde i en økonomisk optur. Det gjaldt i særdeleshed Hørsholm og omegn. Det vigtigste udtryk herfor var den store befolkningsvækst. Indbyggertallet voksede fra ca. 1600 til ca. 3000 i perioden fra 1901 til 1921, en periode hvor kystbanens åbning satte sit præg på udviklingen og ikke mindst gav anledning til stor optimisme i den lille landkommunes ledende kredse.

Det var baggrunden for at Hørsholm Kommune af Ingeborg Dinesen i 1920 købte 25 tønder land af Folehavegårds jord, beliggende mellem Sdr. Jagtvej og Rungstedvej. Hensigten var at udstykke jorden til parcelhusbyggeri.

Udstykningen

Dog var der servitutter på, der satte minimumsgrænser for grundenes størrelse. For nogle grundes vedkommende var undergrænsen små 1200 kvadratmeter og for andre små 1600 kvadratmeter. Ydermere var det hensigten, at stille krav til arkitekturen, så det var en forudsætning, at kommende beboere ikke var uden midler.

Det var starten på Hørsholm Kommunes politik med hensyn til kommunens forsyning med boliger. Endnu en fase i denne politik gik i gang med købet af Kristiansdal i 1939 og ikke mindst købet af endnu 38 tønder af Folehavegårds jord. Dette areal blev hurtigt byggemodnet.

Her ses Hørsholm Sogneråd 1917-1921 til møde på Hørsholm Skole, hvor man mødtes indtil det ny rådhus, den røde bygning, blev taget i brug i 1918. Det var dette sogneråd, der i enighed stod bag kommunens jordpolitik.

Her ses Hørsholm Sogneråd 1917-1921 til møde på Hørsholm Skole, hvor man mødtes indtil det ny rådhus, den røde bygning, blev taget i brug i 1918. Det var dette sogneråd, der i enighed stod bag kommunens jordpolitik.

Udstykningen startede i 1948 og var tilendebragt i slutningen af 1950’erne. Det særlige ved byggeriet af de private parcelhuse i dette område, som senere er blevet kaldt Gøgevangskvarteret, er, at det i mange tilfælde skete med offentlig støtte.

Boligmangel efter krigen

Sagen var nemlig den, at der var boligmangel oven på Anden Verdenskrig. Derfor fremsatte Venstre, der havde regeringsmagten i 1946, en lov om byggeri med offentlig støtte til bl.a. parcel- og rækkehusbebyggelse til brug for ejeren. Denne lovgivning gjorde Hørsholm Kommune stor brug af i forbindelse med opførelse af de private parcelhuse i Gøgevangskvarteret, der derfor er præget af disse såkaldte statslånshuse. Der var begrænsninger på, hvor store håndværkerudgifterne måtte være, så derfor var husene i udgangspunktet relativt små; men mange er senere blev om- og udbygget.

Disse – i Hørsholm sammenhæng – store kvarterer blev altså med kommunens bistand befolket af økonomisk solide folk, der – eventuelt med lidt offentlig støtte – kunne betale afdrag og renter på lån til opførelse af et parcelhus. Der blev i perioden også opført almennyttige boliger, hvor folk med knap så meget økonomisk polstring kunne få en bolig; men det var langt, langt færre.

Den aktuelle udvikling

Så situationen i Hørsholm var omkring 1960 den, at det private parcelhus var den helt overvejende boligform. Og det var den blevet blandt andet i kraft af offentlig, derunder kommunal, støtte. Og vel at mærke var det sket med bred politisk opbakning, selvom Socialdemokratiet, der vel at mærke i perioder var stort, i princippet foretrak almennyttigt etageboligbyggeri.

Sven Jørgensen 1908-1986, medlem af sognerådet, senere kommunalbestyrelsen 1943-74 og borgmester 1961-1974. Sven Jørgensen var generalsekretær for Det konservative Folkeparti 1950.

Sven Jørgensen 1908-1986, medlem af sognerådet, senere kommunalbestyrelsen 1943-74 og borgmester 1961-1974. Sven Jørgensen var generalsekretær for Det konservative Folkeparti 1950.

Omvendt foretrak kommunalbestyrelsens borgerlige flertal det private parcelhus. Den fremtrædende hørsholmske politiker Sven Jørgensen udtrykte i 1946 grunden hertil på følgende måde: "Imidlertid maa vi være klar over, at det lille Parcelhus byder sine Ejere den bedst mulige Boligform, og den største Kærlighed til Ejendommen".

I foredraget vil jeg uddybe og begrunde, hvad der er sagt ovenfor, ligesom jeg trækker linjer op til den aktuelle debat om Hørsholms udvikling.

Publiceret 30 March 2019 07:00