Emilie Schneider Kjørup, bibliotekar.

Emilie Schneider Kjørup, bibliotekar på Hørsholm Bibliotek.

BOGANBEFALING:

Skånselsløse Tove Ditlevsen

Tove-feberen raser, hedder det i denne anbefaling af den kendte danske forfatters 'Gift'

Af
Emilie Schneider Kjørup

bibliotekar

De senere år har forfatteren Tove Ditlevsens person og forfatterskab opnået fornyet interesse. Det vrimler med ny- og genudgivelser om og af forfatteren. Hendes livsværk og personlige historie, som ofte kan være vanskelig at skille ad, bliver bearbejdet og omdannet til store teateropsætninger, foredrag og koncerter. Kort sagt: Tove-feberen raser.

Med rette. For selvom bøgerne er skrevet mellem 1939 og 1976, er sproget moderne, og tematikkerne, der kredser om opvækst, ægteskab, moderskab og misbrug, er aktuelle og vedkommende i dag.

For nylig læste jeg erindringsværket ’Gift’ (1971), som er en hudløs skildring af en kvindes liv gennem sine tre første ægteskaber og hendes fatale møde med narkotikaen, som får store konsekvenser for hendes liv som kvinde og forfatter.

Udsnit af bogforsiden på 'Gift' udgivet på Gyldendals.

Udsnit af bogforsiden på 'Gift' udgivet på Gyldendals.

I bogen beskriver Ditlevsen sit kærlighedsløse ægteskab med litteraten og redaktøren Viggo F., som hun som ambitiøs forfatterspire gifter sig med for at ”komme frem i verden”. Hun fortæller om forelskelsen i den studerende Ebbe og om deres første barn Helle. Og hun skriver om sidespringet med lægen Carl, som fører til en graviditet og efterfølgende illegal abort, som Carl selv udfører ved at bedøve hende med stoffet pethidin.

”Mens jeg kører hjem i sporvognen, klinger virkningen af sprøjten langsomt af, og jeg synes, der lægger sig et gråt, slimet slør over alt, hvad mine øjne falder på. Pethidin, tænker jeg, og navnet er som et fuglefløjt. Jeg beslutter aldrig at give slip på den mand, der kan skaffe mig en så ubeskrivelig og salig nydelse.”

Gensidig udnyttelser

Ditlevsen beskriver Carl som ”rædselsfuld”. Men oplevelsen med stoffet er så stærk, at hun alligevel uden tøven forlader mand og barn til fordel for ham. Det er skånselsløst!

Ægteskabet mellem Carl og Tove beror på gensidig udnyttelse. Tove har kun et sigte, pethidinen, og hun skyr ingen midler for at få sin rus.

Pethidin, tænker jeg, og navnet er som et fuglefløjt. Jeg beslutter aldrig at give slip på den mand, der kan skaffe mig en så ubeskrivelig og salig nydelse.

"Kunne du ikke tænke dig at få et barn til, spurgte han, da han fulgte mig ned ad trappen. Jo, sagde jeg omgående, for et barn ville knytte ham tættere til mig, og jeg ønskede kun at binde ham for resten af livet.”

Carl viser sig at være en beregnende mand med psykotiske tendenser, som vil gøre hvad som helst for at holde på sin kone. Han tilbyder hende stoffer mod at hun giver hun slip på sit sociale liv og på sin skrivning. ”Hvis du får en indsprøjtning, sagde han blidt, vil du så blive hjemme? Ja, sagde jeg overvældet og for første gang en lille smule forskrækket, det vil jeg da.”

Det er næsten ubærligt at læse om de fem år, ægteskabet varer, og om det svigt, børnene er udsat for i deres fraværende forældres varetægt.

En indlæggelse på en psykiatrisk afdeling og et grusomt afvænningsforløb får til sidst Tove ud på den anden side. Hun møder sin fjerde ægtemand, Victor Andreasen, og bliver langsomt i stand til at skrive igen. På sin vis er det kærligheden til det at skrive, der får hende videre.

En smertelig fortælling

Gift er en smertelig fortælling om forfald skrevet i et nøgternt og ærligt sprog med drypvise formildende humoristiske indslag. Bogens dobbelttydige titel henviser dels til hovedpersonens ægteskabelige status, dels til den narkotika, som sprøjtes ind i hendes vener og gør hende til et stofafhængigt deprimeret nervevrag.

Bogen har efterladt et uudsletteligt aftryk hos mig og jeg vil hermed anbefale den videre.

Publiceret 21 April 2019 07:00