Historiker Niels Peter Stilling. Pressefoto

Historiker Niels Peter Stilling. Pressefoto

Hør om herregårde i Slesvig og Holstein

Grænseforeningen inviterer til foredrag 2. maj ved Niels Peter Stilling

Grænseforeningen inviterer torsdag 2. maj kl. 19.30 til foredrag i Hørsholm Sognegård ved ph.d., historiker og tidligere leder af Søllerød Museum/Rudersdal Museer, Niels Peter Stilling, der taler om ’Danmarks herregårde i Slesvig og Holstein’

Niels Peter Stilling vil berette om et udvalg af herregårde fra Kongeåen i nord til Hamburg i syd.

Langt de fleste herregårde er opstået i middelalderen med tyngdepunkt i 1100-1200-tallet, hvor begge hertugdømmer var stærkt knyttet til dansk kultur.

Foredraget vil forsøge at vise, at en lang række herregårde syd for grænsen fortsat er præget af deres opkomst i den danske tid.

Niels Peter Stilling er uddannet historiker, ph.d. og gennem 30 år leder af Søllerød Museum/Rudersdal Museer. Han har siden 1990’erne specialiseret sig i herregårdskulturen. De sidste fem år har han arbejdet på et større bogprojekt for Gyldendal: Danmarks Herregårde, hvor foreløbig 4 bind er udkommet: Sjælland med øer, Fyn, Skånelandene og Jylland. I 2020 forventes udkomme et femte bind om herregårdene i Slesvig-Holstein og i 2021 et sjette bind om herregårdene i Norge.

Alle er velkomne. Entre 50 kr. for medlemmer, ikke-medlemmer 100 kr.

gs

Publiceret 23 April 2019 07:00