Forfatteren Merete Pryds Helle besøger Kokkedal 14. maj. Pressefoto

Forfatteren Merete Pryds Helle besøger Kokkedal 14. maj. Pressefoto

Forfatteraften med Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle fortæller 14. maj om romanen 'Vi kunne alt' i Byens Hus i Kokkedal

foredrag Kulturudvalget i Fredensborg Kommune inviterer til forfatteraften med Merete Pryds Helle 14. maj kl. 19-21 i Egedal Byens Hus i Kokkedal, hvor hun vil fortælle om sin seneste roman 'Vi kunne alt'.

Merete Pryds Helle fik sit folkelige gennembrud med romanen 'Folkets Skønhed', som er skrevet med inspiration fra hendes egen families historie.

Siden er kommet 'Vi kunne alt', der er en selvstændig fortsættelse af 'Folkets skønhed'.

Den foregår i 1970'ernes Værløse og beskriver livet i en familie, der har sit at kæmpe med i form af både sygdom og alkoholisme.

Senere på året byder kulturudvalget på endnu to forfatterarrangementer, når krimiforfatteren Jesper Stein gæster Fredensborg Gl. Bio 28. august, og Morten Pape gæster Nivå Bibliotek 22. oktober.

Arrangementerne koster 50 kr., og billetter kan købes via Fredensborg Bibliotekerne. Læs mere på www.fredensborg.dk/forfatteraftener.

jesl

Publiceret 06 May 2019 06:00