Scenograf og kostumedesigner Maja Ravn har skabt en totalinstallation på Rungstedlund.

Scenograf og kostumedesigner Maja Ravn har skabt en totalinstallation på Rungstedlund. Pressefoto

Modtager af Nobelprisen kommer på besøg

Nobelprismodtagere, naturmytologer og nordkvinder mødes på Rungstedlund

Udstilling Store nordiske forfattere skal fejres på Karen Blixen Museet i udstillingen 'De nordiske norner', der åber 17. maj og kan ses frem til 29. december.

”De nordiske norner” iscenesættes på Karen Blixens gamle tørreloft, som stammer fra 1700-tallet. Scenograf og kostumedesigner Maja Ravn har skabt en totalinstallation mellem de gamle bjælker og tørresnore, hvor naturens erotiske kraft og djævlen vælder frem, skriver Karen Blixen Museet.

"Som norner vækker Sigrid Undset syndig sensualitet hos Kristin Lavransdatter, Selma Lagerlöf tildeler den mandhaftige majorinde på Ekeby forbudt kærlighed, jernværker og tiggerstav, mens Karen Blixen skælmsk forvandler sin herskende priorinde på Seven-Kloster. Blandt gådefulde magter og mytologisk natur fremmanes kvindernes skæbner, knudrede af erotik, synd og djævelskab. Virkelighed, fortælling og naturens kræfter fletter sig sammen på blixensk vis i Maja Ravns litterære fantasi," skriver Karen Blixen Museet i en pressemeddelelse.

Se soveværelse for først gang

Samtidig med udstillingen åbnes Karen Blixens træbeklædte soveværelse for første gang for offentligheden. Her vågnede hun hver morgen med udsigt til Øresund, og her tilbragte hun sin allersidste tid.

Karen Blixen Museet fejrer de tre forfattere sammen med sine søstrende forfatterhjem: Sigrid Undsets hjem Bjerkebæk og Selma Lagerlöfs Mårbacka, samt Norsk Litteraturfestival – Sigrid Undset-dagene.

Publiceret 12 May 2019 07:00