Karen Blixen Museet hylder svenske Selma Lagerlöf, norske Sigrid Undset og danske Karen Blixen med udstillingen

Karen Blixen Museet hylder svenske Selma Lagerlöf, norske Sigrid Undset og danske Karen Blixen med udstillingen "De Nordiske Norner", som kan ses frem til 29. december. Samtidig åbnes Karen Blixens træbeklædte soveværelse for første gang for offentligheden. Her vågnede hun hver morgen med udsigt til Øresund, og her tilbragte hun sin allersidste tid. Pressefoto

De nordiske norner og Blixens soveværelse

Søndag 16. juni kan man opleve Karen Blixen Museets nye udstilling på det gamle tørreloft på Rungstedlund

rundvisning Søndag 16. juni kl. 14-15 og søndag 25. august kl. 14-15 kan man opleve Karen Blixen Museets nye udstilling 'De nordiske norner' på det gamle tørreloft fra 1700-tallet på Rungstedlund, når omviser Lene Brandt og Catharina Gower-Poole fortæller om de tre store nordiske forfattere, svenske Selma Lagerlöf, norske Sigrid Undset og danske Karen Blixen.

De var stærke kvinder ikke kun i skriften, men også i livet. Man vil komme tæt på de kvindelige karakterer i udstillingen, som er scenograferet og kostumieret af Maja Ravn, som er tilknyttet Det Kongelige Teater.

Kvindelige skæbner

De kvindelige karakterer har hver sin skæbne. Der er erotisk vækkelse, afkald på kærligheden og kamp med djævlen, alle omgivet af nordisk naturmytologi, som påvirker kvindernes egen natur, skriver Karen Blixen Museet i en pressemeddelelse.

På det gamle tørreloft kan man opleve udstillingen De nordiske Norner. Foto: Natascha Thiara Rydvald

På det gamle tørreloft kan man opleve udstillingen De nordiske Norner. Foto: Natascha Thiara Rydvald

Samtidig med udstillingen er Karen Blixens træbeklædte soveværelse også åben for offentligheden, hvilket man vil opleve på omvisningen.

Her sov og vågnede Karen Blixen med udsigt til Øresund hver morgen, og her tilbragte hun sin sidste tid. Ved sminkebordets teaterbelysning lagde Karen Blixen sin maske, hvid med sort kohl om øjnene.

Billetter købes på www.billetto.dk

jesl

Publiceret 12 June 2019 06:00