Første udstilling i nyt galleri

Kristina Skalberg har åbnet Galleri Skalberg på den Kongelige Militære Klædefabrik

Den 6. april i år åbnede Galleri Skalberg i lokale på den Kongelige Militære Klædefabrik i Hørsholm.

Galleriet ejes af Kristina Skalberg, som selv er kunstner. Nu er hun klar med galleriets første udstilling, der er med kunst af Finn Sørensen.

”Det er en fornøjelse at starte ud med Finn Sørensen, som jeg ar fulgt gennem flere år. Da jeg fik muligheden for denne skønne lokalitet på Klædefabrikken lå det lige for at åbne for andre kunstnere og workshops. For mig er kunst,, udover den jeg selv praktiserer, en rejse med både udøvende kunstnere, og dem der nyder at se kunst. Galleriet har i hele juli åbent fra 14 til 17 mandag til onsdag," siger Kristina Skalberg.

Indtil nu har Kristina Skalberg kun udstillet egne værker eller arrangeret fællesudstillinger i Hillerød og Helsingør.

Der er fernisering 29. juni i galleri på Klædefabrikken.

Kapp

Publiceret 25 June 2019 09:16