Mens filmprogrammet for større børn og voksne er hemmeligt, vil biblioteket gerne afsløre, at de mindste bl.a. møder Prik og Plet. Pressefoto

Mens filmprogrammet for større børn og voksne er hemmeligt, vil biblioteket gerne afsløre, at de mindste bl.a. møder Prik og Plet. Pressefoto Scanpix DK 20130910-134926-3

Hemmelige sommerfilm

Biblioteket viser gratis film for børn og voksne i Lilletrommen

arrangementer Hørsholm Bibliotek inviterer i juli ind i mørket i Lilletrommens sal, hvor store og små kan blive afsvalet med en god film. Det er gratis og kræver ikke tilmelding.

Mandag 8. juli kl. 11 viser man flim for voksne. Titlen vil man kun afsløre på plakater i biblioteksrummet, men i en pressemeddelelse lover man, at filmen er "sydende, summende, magisk og spækket med cikadesang og sydeuropæisk charme".

Prik og Plet og Osvald

For de 3-5-årige har man sammensat et program af korte animationsfilm, der vises tirsdag 2. juli kl. 11 og varer cirka en time.

Her man de mindste blandt andet møde Rita og Krokodillen, Aben Osvald, Den lille fugl og Prik og Plet.

Otte gange Vitello

Tirsdag 9. juli kl. 11 kan børn fra fire år og deres voksne hygge sig i selskab med den sjove, frække og idérige Vitello fra Kim Fupz Aakesons bøger, når biblioteket viser hele otte Vitello-film i streg.

Hemmelig fantasy

Tirsdag 16. juli kl. 11 er der dømt fabelagtig fantasy for børn fra ca. 11 år, når biblioteket viser dansk storfilm baseret på en bog af en af de mest populære fantasy-forfattere herhjemme.

Også her afsløres det først, hvilken film det er, på plakater i biblioteksrummet, men biblioteket lover, at det bliver kraftfuldt, magisk og lidt uhyggeligt.

jesl

Publiceret 28 June 2019 12:15