Kjeld Flemming (forrest) er klar med en spændende besætning, når der tirsdag 20. august igen er tirsdagsjazz på Café Louise.

Kjeld Flemming (forrest) er klar med en spændende besætning, når der tirsdag 20. august igen er tirsdagsjazz på Café Louise. Pressefoto

Tirsdagsjazz med spændende besætning

Café Louise på Louiselund danner igen rammen om tirsdagsjazz og 20. august kl. 14.30 kan man opleve den fantastiske Lars Grangaard på sax og klarinet.

Lars Grangaard er en gammel kending der flere gange tidligere har spillet med i Kjeld Flemmings orkestre. Ligeledes stiller Ole Olsen op med sin kontrabas og Gunnar Bay med trombone, så der er lagt op til en spændende jazzeftermiddag.

Den øvrige besætning er som altid med Gert Karlsson ved klaveret og Kjeld Flemming ved trommerne.

Musikken starter kl. 14.30, og der er fri adgang for alle. Cafén er åben for salg af drikkevarer, og der er kaffe og kage for 30 kr.

Publiceret 17 August 2019 07:00