Xue Qiwen, 43, i sin Shanghai-lejlighed i 2005, dekoreret med møbler fra sit yndlingsmærke, Versace. I 1994 startede hun et firma, der sælger industrikabel, og er medlem af tre golfklubber, der hver koster 100.000 dollars i medlemskab.

Xue Qiwen, 43, i sin Shanghai-lejlighed i 2005, dekoreret med møbler fra sit yndlingsmærke, Versace. I 1994 startede hun et firma, der sælger industrikabel, og er medlem af tre golfklubber, der hver koster 100.000 dollars i medlemskab. Pressefoto

Storforbrug:

Den rige generation under lup

Forbrugerkulturen blandt de rigeste udstilles på ny Louisiana-udstilling, der åbner torsdag 22. august

Louisiana har en lang tradition for at se på verden også igennem dokumentargenren.

I Generation Wealth kaster den amerikanske fotograf Lauren Greenfield et øjenåbnende og retrospektivt blik på 25 års forbrugskultur, der i hendes øjne ændrede verden: Gav den rå materialisme, celebritykultur og utilsløret narcissisme.

Generation Wealth er et uforligneligt dokument over årtiers vilde forbrugsræs og tager os med som vidne til de finansielle bevægelsers amokløb verden over: Island, Dubai, Irland, Rusland og naturligvis Guds eget Amerika.

Udstillingen på Louisiana, åbner torsdag 22. august, tæller mere end 200 billeder, film og interviews og er både en berørende, rystende og fascinerende oplevelser.

41-årige Jackie og et par veninder med håndtasker af mærket Versace samlet til et privat arrangement ved åbningen af ny Versace-forretning i Beverly Hills i 2007. Som stor Versace-fan købte Jackie hver måned nye varer fra firmaet, som blev sendt til hende.

41-årige Jackie og et par veninder med håndtasker af mærket Versace samlet til et privat arrangement ved åbningen af ny Versace-forretning i Beverly Hills i 2007. Som stor Versace-fan købte Jackie hver måned nye varer fra firmaet, som blev sendt til hende. Pressefoto

Med dokumentaristens greb – billeder og interviews – præsenterer Lauren Greenfield beskuerne for en visuel kultur fra en periode med uhørt forbrugerisme.

Visuelt granatchok

Greenfield var tidligt optaget af de kommercielle mekanismer, der er i spil rundt om teenagere, netop som de springer ud som forbrugere. Hvordan kropskultur, ungdom, seksualitet og det at se rig ud blev den egentlige valuta.

Dette er ikke ny viden for hverken sociologer eller økonomer, men i hænderne på Greenfield bliver disse mønstre synlige for os alle, og det er intet mindre end et visuelt granatchok.

Tidligere hedgefond-manager Florian Homm, 55, i Royal Suite på Schlosshotel Kronberg, Frankfurt, 2014. Homm har været på FBIs mest efterspurgte liste, anklaget for at bedragere investorer for 200 millioner i en aktiemanipulationsordning. Han blev arresteret i Italien i 2013 og tilbragte 15 måneder i fængsel.

Tidligere hedgefond-manager Florian Homm, 55, i Royal Suite på Schlosshotel Kronberg, Frankfurt, 2014. Homm har været på FBIs mest efterspurgte liste, anklaget for at bedragere investorer for 200 millioner i en aktiemanipulationsordning. Han blev arresteret i Italien i 2013 og tilbragte 15 måneder i fængsel. Pressefoto

’Jeg køber, altså er jeg’ kunne meget vel fremhæves som den logik og identitetsmæssige afhængighed, forbrugerkulturen aftvinger mennesket kloden rundt.

En afhængighed, der helt bogstaveligt afstedkommer skader på menneskers sjæl og krop. Greenfield skildrer ikke kun vinderne.

Ilona hjemme i Moskva med sin fire-årige datter Michelle i 2012. Hendes sweater blev produceret til hende i en brugerdefineret farve af hendes ven Andrey Artyomov, hvis Walk of Shame-modelinie er populær blandt oligarkernes koner.

Ilona hjemme i Moskva med sin fire-årige datter Michelle i 2012. Hendes sweater blev produceret til hende i en brugerdefineret farve af hendes ven Andrey Artyomov, hvis Walk of Shame-modelinie er populær blandt oligarkernes koner. Pressefoto

Billeder som et spejl

I en ny Louisiana Channel produktion fortæller Lauren Greenfield om baggrunden for udstillingen og dokumentarfilmen Generation Wealth.

Her nogle år efter projektets færdiggørelse i 2017 udtaler Greenfield:

"Jeg tror ikke, at det, mine billeder skildrer, kan marginaliseres, især ikke i en tid med Donald Trump. Uanset hvor meget vi har lyst til at sige ’Det her er ikke os’, så holder billederne et spejl op foran os".

-feldt

Publiceret 21 August 2019 17:00