Red Barnet har brug for indsamlere. Pressefoto

Red Barnet har brug for indsamlere. Pressefoto

Brug for indsamlere:

Red Barnet mod mobning

Red Barnet arrangerer indsamling søndag 1. september og har brug for lokale indsamlere

Søndag 1. september samler Red Barnet ind ved den årlige landsindsamling.

I år har indsamlingen særligt fokus på kampen mod mobning og krænkelser blandt børn og unge på nettet. Men Red Barnet mangler indsamlere i Hørsholm og omegn.

Hver eneste dag bliver børn og unge udsat for mobning på nettet. Nogle gange går det helt galt, når meget private og dybt krænkende billeder og videoer bliver delt.

Her melder du dig

En ud af ti unge i Danmark er blevet mobbet på nettet inden for de seneste par måneder. I Hørsholm Kommune svarer det til, at cirka 320 unge mellem 9 og 18 år inden for de seneste par måneder for eksempel har fået grimme beskeder på Facebook eller har delt pinlige billeder på nettet uden tilladelse.

Du kan melde dig til landsindsamlingen på tilmeld.redbarnet.dk. Igen i år kan man som indsamler selv vælge sin rute direkte på Red Barnets hjemmeside.

Herefter sender Red Barnet en indsamlingsbøtte hjem til indsamlerne på deres adresse, og så er er der kun tilbage at tage familie eller venner under armen og gå ud og ringe på dørene den 1. september.

Kapp

Publiceret 24 August 2019 07:00