Den danske komponist og sanger Karen Jønsson er nok i dag mest kendt for klassikeren 'Hvorfor er lykken så lunefuld'. Pressefoto

Den danske komponist og sanger Karen Jønsson er nok i dag mest kendt for klassikeren 'Hvorfor er lykken så lunefuld'. Pressefoto Fotografisk Atelier/Det Kongelig

Karen Jønsson hyldes i teaterkoncert i Nivå

Søndag afvikles aflyst teaterkoncert på Nivå Amatørteater

En tidligere aflyst teaterkoncert om Karen Jønsson kommer nu på scenen i Nivå Amatør Teater søndag 8. september kl. 15.

I 'Musikken er af Karen Jønsson' vil Elisabeth Børch og Betty and The Boys fokusere på Karen Jønssons musik og tekster samt den musik, hun selv var inspireret af.

Karen Jønsson var en dansk jazzpianist og sangerinde, som til trods for sit korte liv (1909-1942) nåede at skrive og synge udødelige klassikere som 'Hvorfor er lykken så lunefuld', 'Han kommer og banker' og 'I aften'.

Betty and the Boys har gennem en årrække arbejdet med Jønsson som en af de danske komponister, der sammen med Kai Normann Andersen har leveret unikke sange til den danske sangskat.

Billetter til 100 kr. kan købes på 2712 2813 eller via nivaateater@live.dk.

Mere information på www.nivaateater.dk.

jesl

Publiceret 06 September 2019 06:00