Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kvinde i chok: Overfaldet med strømpistol og peberspray

53-årig blev overfaldt på cykel på vej hjem fra Kokkedal Station

En 53-årig kvinde er i chok efter et groft overfald torsdag eftermiddag, da hun var på vej hjem på cykel.

Kvinden var kommet med tog til Kokkedal Station, og på en sti mellem stationen og hjemmet på Lærkevænget blev hun omkring klokken 17 overfaldet af en mand med noget, der ligner en strømpistol.

Brændt på kinden

“Hun forklarer, at hun først blev brændt på kinden, hvorefter gerningsmanden angreb hende på brystkassen,” fortæller politikommissær Bruno Witting-Hansen.

Kvinden væltede af cyklen over i et hegn og begynder at sparke og slå ud efter overfaldsmanden, men ramte ham ikke.

Brugte peberspray

Manden forsøgte også at pacificere kvinden med peberspray, men vendte hovedet væk, så hun ikke blev ramt. Kort efter slap hun væk og løb fra stedet og alarmerede politiet på 1-1-2.

Nordsjællands Politi efterlyser i forbindelse med voldsepisoden en mand på ca. 170 cm, som ifølge den overfaldne kvinde havde brune øjne, bar en mørk jakke, havde en mørk hætte på og også havde mørke handsker og bukser på og bar på en mørk rygsæk.

“Motivet til overfaldet er uklart. Der blev i hvert fald ikke stjålet noget fra hende,” oplyser Bruno Witting-Hansen.

Politiet er meget interesseret i at høre fra evt. vidner til episoden på telefon 1-1-4 eller på mail på nsj@politi.dk.

Publiceret: 02. Februar 2018 10:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet