

La Parfumerie udvider med butik i nabobyen
Åbner 21. april en klinik i Birkerød, hvor mange kunder kommer fra
Det sker i Birkerød, hvor Jerry Jensen har overtaget hudplejeklinikken Clinique Très Jolie, som fra 21. april vil ændre navn til La Parfumerie.
“Vi har lagt mærke til, at en hel del kunder tager vejen fra Birkerød til vores forretning her. Og da lejligheden så bød sig, købte vi butikken i Hovedgaden i Birkerød,” fortæller Jerry Jensen.
Clinique Très Jolie er kendt som hudplejeklinik og tilbyder således en del af det, kunderne i forvejen kan få i La Parfimerie. Og tanken er, at forretningen i Birkerød lige som den i Hørsholm skal tilbyde parfumer, ansigts-, negle- og hudpleje samt rådgivning.
Jerry Jensen oplyser, at der vil være 5-6 selvstændige behandlere i klinikken til at modtage kunderne.
Jerry Jensen overtog La Parfumerie efter Susanne Rasmussen i februar sidste år.
Den tidligere ejer valgte blandt andet at afhænde forretningen, som hun havde drevet siden 2012, fordi hun lider af astma.
Få måneder før ejerskiftet blev La Parfumerie tildelt Børesens Gazellepris.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra
Ugebladet


