Cobras må stå på egne ben

Af Ib Lunde Rasmussen, Borgerligt Alternativ, Hørsholm:
Det er svært i Danmark at drive en professionel ishockeyklub uden en stærk sponsor i ryggen. Rungsted Cobras skylder da også sin eksistens, at der har været lokale erhvervsfolk, som gennem tiderne har støttet klubben. De har så kunnet glæde sig over at være samlingspunkt om et spændende lokalt initiativ.
Det kan derimod ikke være en kommunal opgave at træde ind i denne rolle. Kommunen må begrænse sin indsats til at støtte amatøridrætten.
Så nu er det op til de lokale kræfter, om de brænder nok for Cobras-sagen til at kunne rejse de penge, der skal til for at drive klubben videre i professionelt regi.
Det burde være muligt. Hvis ikke må Cobras tilpasse sig de nye realiteter.

Publiceret 26 February 2010 05:00